Nyhedsbrev Presse Links Kalender

Arkæologi og loven

Ved byggemodning, vejanlæg, kloaknedlægning, råstofindvinding, anlæggelse af søer m.v. går museet ind i hvert enkelt tilfælde og vurderer, om der er behov for en arkæologisk forundersøgelse.

Kun de færreste oldtidsminder kan man umiddelbart få øje på. De fleste ligger gemt under pløjejorden og i nogle tilfælde under gader og pladser mv. Nogle af dem kender vi til fra tidligere registreringer eller undersøgelser, men de fleste er helt ukendte for os.

Ved forundersøgelsen kortlægger vi forekomsten af fortidsminder, for at bygherren har mulighed for at tilpasse anlægsarbejdet, således at de ikke berøres. Hvor det ikke kan undgås, at væsentlige fortidsminder ødelægges, skal disse undersøges forinden, så der sikres så mange oplysninger som muligt bevaret for eftertiden.

Ved udgravninger finder vi spor efter vores forfædre helt tilbage fra den seneste istids slutning (ca.13.000 f.Kr.) og frem til for få generationer siden. Oftest er det grave og bopladser fra bronze- eller jernalder, hvor der er efterladt redskaber af flint og metal, keramik, samt i enkelte tilfælde smykker, mønter og genstande af træ og anden organisk materiale. Vores udgravninger giver os ny viden og ofte opstår der nye spørgsmål, som kun kommende udgravninger kan give svaret på.

Den viden vi opnår ved udgravninger, forsøger vi at formidle gennem udstillinger, bøger og artikler, bygherrerapporter, hjemmesiden samt foredrag og omvisninger.

Der henvises til Kulturstyrelsens hjemmeside for museumsloven og vejledninger:

Museumsloven >> Klik her

Vejledning for arkæologiske undersøgelser >> Klik her   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                   

 

 

Kvorning.

Lerkar fra yngre stenalder.

 Udgravning ved Viborg Søndersø.


Viborg Museum
Hjultorvet 4
8800 Viborg
Tlf.: 8787 3838

mail: vibmus@viborg.dk

Åbningstider:
Åbningstider Sommer »
Åbningstider Vinter »
Åbningstider Ferie »



Entrépriser
Voksne: 40 kr
Børn under 18: Gratis
Grupper (mindst 10): 30 kr