|
 
Urne fundet i gravhøjen i 1920'erne? Kvindefigur fra Fårdaldepotet fundet ca. 800m syd for gravhøjen.
D. 31. august 2010 startede en spændende udgravning af en overpløjet gravhøj med et stort antal sekundære brandgrave, bl.a. gravurner. Højen ligger lige nord for gården Nøragergård, Overlundvej 11 ved Fårdal i Viskum sogn og man kan besøge udgravningen ma.-to. kl. 8.30-15.00. Parker ved transformatorstationen.
Bemærk at den sidste dagbogsnotits står øverst og den første dag på udgravningen står nederst på siden.
Da gravhøjen blev planeret i 1930'erne blev der fundet mindst 20 urner i højen. De stod i mange år på gårdens loft, men gik efterhånden i stykker og kun tre af dem er bevaret, jf. foto.
Ved en prøvegravning af højen i 2009 viste det sig, at der stadig er flere uforstyrrede urnegrave i højresten og at der også er rester af andre brandgrave. Vi forventer at finde derfor at finde og udgrave adskillige, måske over 20 brandgrave ved udgravningen. Fra prøvegravningen ved vi, at der også er stenlægninger ved foden af gravhøjen og det er et af udgravningens vigtigste mål at finde ud af, om disse stenlægninger er spor efter rituelle aktiviteter ved foden af gravhøjen. Vi ved desuden, at der er to velbevarede randstenskæder, der viser, at højen har mindst to faser. Vi ved, at den inderste kærne af den oprindelig høj er uforstyrret og der skulle derfor være gode chancer for at finde den grav, som højen oprindeligt er bygget over. Graven til den ydre høj kan også være bevaret, men det vil først vise sig de nærmeste dage. Du kan læse mere detaljeret om resultaterne i prøvegravningsrapporten
(Se prøvegravningsrapport her>>>).
Gravhøjen ligger i øvrigt ikke langt fra det kendte 'Fårdalfund' - et af de vigtigste depotfund fra midten af yngre bronzealder (ca. 900-700 f. Kr.). Blandt de mange bronzegenstande var en kvindefigur med guldbelagte øjne, se foto. Dette depotfund har vist sig at være nedlagt på en plads med mange jordovne (ild-kogegruber), hvor der formodentlig er lavet mad til mange mennesker. Her antages det, at man har mødtes ved forskellige lejligheder, så som bryllupper, begravelser, religiøse højtider, markedsdage eller når lokale konflikter skulle løses. Derfor er det muligt, at nogle af de mange begravelser i gravhøjen ved Nøragergård skal ses i nær relation til 'samlingspladsen' ved Fårdalgård.
Her på siden kan du fra dag til dag følge med i udgravningen.
16. november (sidste sidste!)
Vi troede vi havde slukket og lukket, men der tog vi fejl.
Da vi i dag skulle have udgravningsfeltet dækket til skulle vi lige have fjernet en samling sten i den nordligste del af højen. Stenene ses på nedenstående foto tv. for den indre randstenskæde og ligger på indersiden af den ydre stencirkel. Her var vi ret sikre på, at der ikke var nedsat sekundære grave og rundt om disse sten havde vi ikke fundet tegn på andre anlægsspor. Stenene skulle dog fjernes og hvad dukkede op? Et hjulspor - og dermed rester af et vjeforløb som med sikkerhed er ældre end dn ydre stencirkel, for den ligger hen over hjulsporet. Det er faktisk et af de mest spændende resultater. Her har vi med sikkerhed et vejforløb som senst kan være fra sen y. bronzealder eller den tidligste jernalder, hvis den ydre stencirkel er fra denne tid og som må være ældre, hvis stencirklen er ældre. Så gamle vejforløb er uhyre sjældne.
Vi skal altså føje et eller snarere to elementer til vores konklusion. Ved foden af den gamle eller den udvidede høj har der været en vej i bronzealderen. Da der rundt om højen blev sat en stencirkel blev vejen delvist overdækket og kunne derfor ikke bruges mere og på det tidspunkt blev vejen måske flyttet en anelse mod nord, jf. den mørkgrå rest af en 'hulvej', der ses yderst tv. på nedenstående foto og som også kan anes i øverste venstre hjørne på oversigtsplanen under d. 14 oktober.
9. november (sidste)
Så er vi færdige - og vi gjorde ikke flere fund. Vi kan nu gøre status:
A. For mere end 4.500 år siden blev en mand begravet i en grav, der var let nedgravet i undergrunden. Med sig fik han i hvert fald en flintøkse, alt andet er gået tabt. Over denne grav rejstes en gravhøj. Vi ved, at højen har været cirkulær og ca. 11m i diameter og at der ved foden af højen blev sat randsten. Vi ved ikke hvor høj denne ældste høj har været, men ud fra andre høje fra samme tid måske ikke mere end 1m. I så fald har højen ikke været en af de markante 'kuppelhøje', vi gerne forestiller os en rigtig velbevaret høj skal være.
B. Men det har formodentlig ændret sig. Højen gøres nemlig noget større, idet den udvides til at have en diameter på ca. 15m. Vi ved ikke hvornår det skete, men et godt bud er formodentlig at det var i ældre bronzealder og dermed måske i perioden fra ca. 1100-1500 f. Kr. Når vi her er på usikker grund skyldes det, at vi ikke har fundet den grav, som udvidelsen af højen knytter sig til. Måske har vi fundet rester af den i så fald stensatte grav i højens NØ-lige del, men sikker det bliver vi aldrig. Denne høj har ikke haft randsten ved højfoden, men den kan meget vel være gjort betydeligt højere og kan dermed have antaget karakter af en 'kuppelhøj', der har kunnet ses fra betydelig afstand.
C. Nu kommer vi til et punkt, hvor vi er usikker på rækkefølgen. Vi ved, at der ved foden af den udvidede høj er foretaget en pløjning med ard lige rundt om højen, men vi er meget usikre på tidspunktet. Denne pløjning er formodentlig foretaget lige før man har sat en stenkreds rundt om højen. Denne stenkreds har en diameter på ca. 18m og bag den og ind til højefoden har man placeret en stor mængde sten, det vi tidligere har kaldt et 'stentæppe'. Oven på disse sten er der lagt råjord, tilsyneladende opgravet undergrundsmateriale. Vi er usikre på, om højen udvides, for vi har ikke fundet højfyld, men det kan skyldes bevaringsforholdene. Vi hælder dog mere til, at det nærmere er 'terrasse' man har lavet rundt om højen, bl.a. fordi der ikke er fundet en eneste grav nedgravet i denne 'terrasse'. Hvis denne sidste tolkning er korrekt, synes der at være tale om en ganske usædvanlig form for anlæg og vi ved ikke hvornår det er opført og derfor ved vi ikke om vi skal placere det før de mange brandgrave. (I øvrigt ser det ud til, at der er foretaget endnu en pløjning med ard uden for stenkredsen. Her er bevaringsforholdene dog så dårlige, at eventuelle andre anlæg er pløjet væk, men det betyder faktisk, at vi ikke kan udelukke, at der engang har været endnu en stenkreds uden om højen).
D. Omkring 1.000 f. Kr. bliver højen 'udvalgt' til at blive en 'gravplads'. Man er nu begyndt at brænde de døde, og resterne fra ligbålet bliver som regel samlet sammen, de brændte ben renset og placeret i en urne. Urnerne bliver som regel (men ikke altid) sat ned i en af de tidligere opførte gravhøje og ved Nøragergård vælger man den midterste af højene til dette formål. Vi ved nu, at der i tidsrummet 1.000-500 f. Kr. er blevet nedsat over 30 urner i højen og måske har antallet nærmet sig 40. Enkelte urner og andre brandgrave blev dog placeret ved foden af højen, Vi kender fem sådanne grave, men andre kan være pløjet helt væk og andre placeret lidt længere væk fra højen end vores udgravning omfattede. Vi ved også nu, at i der ved foden af gravhøjen rejses små 'altre' eller andre 'konstruktioner' i tilknytning til disse urnegrave. Vi har i hvert fald fundet 4-5 steder, hvor to stolper har været gravet ned i undergrunden. Vi har også fundet små stensamlinger, der evt. er placeret i stolpehuller efter at stolperne er trukket op, og de kan meget vel også ses i relation til begravelsesritualer ved foden af højen. Vi ved faktisk ikke hvor mange af disse anlæg, der har været, for nogle af dem når ikke ned i undergrunden, og de er derfor svære at erkende. I hvert fald har vores udgravning bekræftet, at der med rette kan tales om en 'højgravplads'. Hvis der (som vi tror) er blevet begravet ca. 50 personer (børn, unge og voksne) over er 500 år lang periode, så er der i gennemsnit én for hvert 10. år. Det er ikke flere end at de alle kan stamme fra én nærliggende gård, og da vi har tidligere fundet hustomter både lige nord og flere steder syd for højen, så tror vi, at der faktisk har ligget en gård i nærheden af højen gennem hele yngre bronzealder. Men det er klart, at man må overveje, om det er en fælles gravplads for flere gårde. Vi venter nu spændt på scanningerne og analyserne af de brændte ben fra de urner og andre brandgrave vi har hjemtaget og også fra de forstyrrede grave vi har fået knoglemateriale fra.
E. Ved nordsiden af højen er fundet spor efter hulvej med hjulspor i bunden. Afstanden mellem hjulsporene er ca. 1,1m og det antyder en datering, der er ældre end middelalderen, men vi aner ikke hvor meget ældre. Ud fra iagttagelserne af lagene uden for den ydre stenkreds tror vi dog, at den er yngre end stenkredsen og dermed tidligst er fra den sidste del af ældre bronzealder (ca. 1100 f.Kr.). Den kan være fra yngre jernalder/vikingetid, da den formodentlig har direkte retning mod en boplads fra denne tid, men den kan altså også være betydeligt ældre.
F. Formodentlig i 1920'erne og i hvert fald før 1940 bortgraves næsten hele højen. Herved finder man ca. 20 urner, hvoraf en del i hel tilstand, og de bringes hjem til ejerens gård, hvor de sættes op på loftet. I de kommende år går nogle af dem i stykker og bliver smidt ud, men engang i 1940'erne eller senest tidligt i 1950'erne får amatørarkæologen Preben Lüttzau Lund de sidste tre bevarede urner. Han nedskriver oplysninger om fundene af de mange urner og angiver præcist, hvor de er fundet.
G. I 2002 modtager Viborg Stiftsmuseum Lüttzau Lunds samling og protokoller og ved registreringen af denne samling bliver vi for første gang opmærksomme på fundet af de mange urner.
H. I 2009 prøvegraver vi højen og finder ud af, at der stadig er meget at hente. Derfor udgraver vi resterne af højen i 2010 og står nu med et betydeligt fundmateriale, der skal arbejdes videre med. Højen er væk, men mange grave er reddet og vi har derfor stadig masser af arbejde foran os.
På udgravningsholdets (Ida, Gorm, Sanne og Martin) vegne vil jeg sige tak til først og fremmest Leif Tolstrup og hans familie. Uden deres positive holdning til vores projekt havde vi ikke kunnet gennemføre undersøgelserne.
Dernæst en tak til de mange gæster, der med stor interesse og nysgerrighed har fuldt udgravningen, både i felten og her på siden.
Skulle nogen have spørgsmål eller oplysninger om fund og fortidsminder, så kan vi kontaktes:
Sanne Boddum, sb3@viborg.dk
Martin Mikkelsen, emm@viborg.dk
8. november
På grund af den udbredte frost tror vi ikke det bliver i dag vi kan udgrave resterne af centralgraven.
Så vi kommer først ud på udgravningen i eftermiddag (ca. kl. 14. vil vi være der).
4. november dagsrapport:
I dag kunne man se flintøksen på udgravningen.
Og du får chancen igen på mandag, for vi nåede nemlig ikke at finde ud af, om der er endnu en grav i den centrale del af højen. Det er nemlig slet ikke usædvanligt at finde flere grave oven i hinanden. Flintøksen (se fotos nedenfor) er givetvis fra en mandsgrav, så måske er der også en kvindegrav, ligesom vi fandt det for få siden ved Tindbæk (se museets kulturhistoriske rapport nr. 19, der kan findes på museets hjemmeside). Flintøksen fra graven er i øvrigt beskadiget, så den døde har altså ikke fået en hel økse med sig i graven. Det er et stykke af æggen og den ene bredside, der er spaltet af. Det ligner et typisk resultat af et 'skævt' hug (i et stort træ?), et hug, der har været så kraftigt, at den trods alt 'bløde' flint ikke kunne holde til det. Bemærk i øvrigt, at øksen er skæv. Der er uden tvivl tale om en såkaldt 'retøkse' - en økse, hvor æggen har samme retning som skaftet. Der kan især på den ene smalside (ikke den afbillede) ses slidspor efter skæftningen. Vi tror, der er tale om økse brugt til fældning af større træer, og dem var der givetvis stadig mange af for mere end 4.500år siden. Man kan næsten forestille sig, at det er en 'skovarbejder', der er blevet begravet.
|
| |
3. november dagsrapport:
Så fik vi dateret centralgraven, eller måske en af de centralt placerede grave. Vi har nemlig fundet en flintøkse, der kan dateres til enkeltgravskulturen i yngre stenalder og det må derfor nu anses for sikkert, at den ældste høj er over 4.500 år gammel. Men det kunne godt se ud til, at der er to grave på stedet, dels en Ø-V orienteret grav, hvor der har stået en trækiste omgivet af en stenramme, som der dog kun er få rester tilbage af. Denne grav er blevet gennemgravet, formodentlig for at fjerne stenene og det er derfor sandsynligt, at det skete, da man jævnene højen. Heldigvis fandt man ikke flintøksen, men det har været tæt på.
Men under den meget ødelagte grav ses der spor efter gulbrun sand og det kan markere en ældre, dybere nedgravet grav. Den er i så fald orienteret VSV-ØNØ og her ses ingen sten. Der er ikke udsædvanligt, at man i enkeltgravsklturen har anlagt flere grave lige oven i hinanden i højens centrum, så vi har lov til at håbe på endnu en grav.
2. november dagsrapport:
Det ser ikke lovende ud længere.
Centralgraven ser i høj grad ud til at være godt og grundigt gennemgravet. Efter at vi havde afgravet de første ca. 5cm var der ikke meget ændret i forhold til i går (nederste foto). Men så gik det stærkt. Yderligere 5cm nede indskrænkede 'graven' sig kraftigt (øverste foto). Graven ser nu igen ud til at have været orienteret VSV-ØNØ, men kun i østenden ser der ud til at være urørte rester af stenpakningen tilbage. Resten af graven ser faktisk ud til at være helt ødelagt, men vi har ikke helt opgivet håbet. Uerfarne gravrøvere har nogle gange efterladt urørte rester i bunden af gravene, men det ser sort ud.
I morgen kan meget vel blive sidste udgravningsdag.
1. november dagsrapport:
Så har vi endelig fået et klart indtryk af centralgraven og de forstyrrelser vi desværre nu kan konstatere har fundet sted. Formodentlig har man ved udjævningen af højen påtruffet sten i højens midte, og dem har man i høj grad bortgravet. Der er dog betydelige, uforstyrrede dele af graven tilbage, så vi har ikke opgivet håbet om at finde gode spor efter kisten og efter eventuelle gravgaver. På nedenstående foto (set fra ØNØ) ses de uforstyrrede dele af graven i midten, nemlig det ensartede brune lag under højre del af landmålerstokken og stenene i billedets forgrund. I begge sider ses en mørkere, spættet fyld og her er der givetvis opgravet sten. Flere steder rundt om graven ses spor efter 'spadeformede' nedgravninger som også stammer fra den tidligere ødelæggelse af højen. Endelig skal det nævnes, at det meget sorte, ensartede lag i forgrunden er rester et ældre (end graven) muldlag i en forsænkning. Den store sten i forgrunden har ligget på toppen af den lille højning, da graven og den første høj blev anlagt.
Så i dag er vi både skuffede på grund af de omfattende forstyrrelser og lidt optimistiske fordi det ser ud til, at gravens centrale del er velbevaret.
I morgen lader det til, at regnvejr forhindrer os i at grave, men lad os nu se.
28. oktober dagsrapport:
I dag har vi udtaget prøver til pollenanalyse, jf. foto nedenfor, hvor 5 pollenglas kan ses at være sat ind i profilen. De to nederste sidder i det daværende muldlag, som her er usædvanligt tykt, nemlig over 15cm. Det midterste glas er placeret lige midt i en sortgrå tynd stribe, som er spor efter den daværende overflade, formodentlig en græsmark brugt som overdrev til dyrehold. Lige over dette ses lidt brungult materiale og det er undergrundsgrus, der er gravet op ved anlæggelsen af centralgraven og smidt ud på den daværende overflade. Yderligere to glas er sat ind i den overlejrende højfyld. Højfylden består givetvis af opgravede tørv fra overdrevsmarker i nærheden.
Disse små jordprøver håber vi indeholder velbevarede pollen fra datidens fauna. De kan i så fald fortælle om der som antaget har været omfattende overdrev eller om der mod forventning skulle være betydelige skovarealer i området omkring højen.
Endelig har vi gjort klar til udgravningen af centralgraven. Under forudsætning af godt vejr så går vi i gang med denne udgravning mandag og så må det vise sig hvor stor centralgraven er og hvor kompliceret den bliver at udgrave.
27. oktober:
På grund af regn blev vi inde i dag.
Men så kan vi jo bruge lejligheden til at omtale den prøvegravning af nabohøjen som vi foretog i går.
Mindre end 50m NV for den høj vi næsten er færdige med at udgrave, ligger resterne af endnu en gravhøj (Nøragergaard Høje III). Den ligger på en lidt højere beliggende naturlig knold og også her pløjer Leif på sten. Vi var interesserede i at finde ud af om denne højrest også rummer brandgrave eller om man faktisk (som vi tror) har valgt kun at bruge en af de tre tæt ved hinanden beliggende høje til begravelser i yngre bronzealder.
Nabohøjen er ikke helt fjernet, i den centrale vestlige del er der højfyld tilbage, mens den østlige side ser ud til at være helt væk. Mod syd ses rester af mindre sten, der antages placeret ved højfoden (se foto). Der blev ikke fundet spor efter en eneste brandgrav og derfor ser det faktisk ud til at højen ikke eller i hvert fald kun i begrænset omfang har været brugt til begravelser i yngre bronzealder. Til gengæld ser højmidten også her ud til at være uden forstyrrelser, så her tror vi også der ligger en velbevaret centralgrav.
26. oktober dagsrapport:
Vi fik i dag bortgravet næsten al resterende højfyld - kun balkene står tilbage (se foto).
Vi fandt ikke flere urnegrave eller for den sags skyld andre anlæg. Under højen var den ingen anlægsspor, det eneste nye var et par stolpehuller lige i kanten af den ældre højfase.
Det er faktisk overraskende hvor meget vi har fundet, når vi ser hvor lidt af højen der er tilbage (se foto). I den indre del af højen er der bevaret de nederste ca. 20cm og derunder 10-15cm af det daværende muldlag. Vi skal være glade for, at man i mange tilfælde har gravet især urnegravene så dybt ned i højen, ellers ville de ikke være bevaret i dag.
25. oktober dagsrapport:
Store destruktionsdag.
Vi har i dag ødelagt den indre randstenskæde (se foto).
Alle sten blev vendt og drejet for om muligt at finde en af de sjældne helleristningssten, som af og til er placeret blandt randstenene. Men det gav ikke resultat, ingen af stenene viste spor efter brug eller udsmykning.
Vi ledte også forgæves efter flere urnegrave.
21. oktober dagsrapport:
Urnen fra i går er taget op, og den var desværre lidt beskadiget på overdelen. Men derfor kan der jo godt være fine sager i den. Bemærk i øvrigt, at urnen stod bag et par af de stolpehuller vi fandt ved foden af gravhøjen (se foto under 18. oktober). Vi er nu ret sikre på, at disse stolpehuller viser placeringen af et træsat anlæg (et 'alter'?) lige foran urnegraven.
Centralgraven ser ud til at være stor og måske næsten kvadratiks ca. 2,5 x 2,4m. Vi er derfor i tvivl om hvad det er for en grav, og i tvivl om hvor gammel den er. Er det en dobbeltgrav eller en stor grav fra dolktiden og dermed lidt ældre end vi hidtil har troet?. Det bliver opgaven at finde ud af det i næste uge. Vores bud lige nu er, at det bliver onsdag eller torsdag, at vi når ned til bunden. Så vi må stadig have lidt tålmodighed inden vi finder ud af om der er bevaret gode ting og sager i graven.
Vi graver ikke i morgen fredag, så vi vender først tilbage på mandag.
God weekend.
Optagningen af urnen blev fulgt med spænding. Urnen var pakket med flere lag flade sten på sydsiden, men det lykkedes dog at få alle stenene væk uden at urnen fik nye brud. Urnen stod på en flad sten ligesom mange af de andre urner. Over urnen var der et lerlåg og herover to flade sten.
20. oktober dagsrapport:
Herlig overraskelse!
Vi troede faktisk ikke vi ville finde flere urnegrave. Godt nok var der stadig et enkelt sted, hvor vi allerede ved prøvegravningen i 2009 troede, der var en mulig urnegrav placeret lige inden for de indre randsten mod syd. Men vi havde faktisk opgivet tanken igen og troede, at der bare var tale om nogle ekstra sten til randstenskæden. I dag gravede vi dog på stedet for at finde ud af om der alligevel skulle gemme sig en grav på stedet - og det gjorde der. Og det ser oven i købet ud til at det kan være en af de mere spændende urnegrave. Selve urnen er ret så bredbuget, og er tilsyneladende den største vi har fundet. Der er en omfattende stenpaknig over og omkring den øverste del af urnen, mens der kun har været plads til en enkelt tynd 'stenflise' ved den nederste del. Urnen så tilsyneladende fuldstændig uskadt ud, men ind mod randstenene er den trykket sammen. Ud fra formen kunne det godt være en urne fra den første del af yngre bronzealder (1.050-850 f. Kr.). Det gør måske chancen for at finde bronzegenstande lidt større, end hvis den var fra en senere del af y. bronzealder. Den bliver taget op i morgen.
19. oktober dagsrapport:
Da vi for efterhånden længe siden havde afrenset højens overflade, så højens indre relativt simpel ud (se foto under 8. sept.). Det blev lidt mere kompliceret, da vi fik gravet 5-7cm af fylden væk (foto under 8. okt.). Nu har vi gravet yderligere fyld af det inderste af højen, og nu er det virkelig et broget billede vi kan se (foto nedenfor). Mange steder er der gul sand/grus, og det er givetvis råjord, der er opgravet i forbindelse med anlæggelse af centralgraven. Det er gode nyheder for os, for jo dybere graven er gravet ned, jo mindre dyreaktivitet og dermed bedre chancer for gode bevaringsforhold.
Vi har også afdækket resterne af en stensamling (nederst i billedet). Det kan være rester af en sekundær grav, der i så fald er ødelagt i en sådan grad, at vi ikke kan forvente at gøre fund.
Bemærk endelig den store sten ved randstenene øverst til højre på billedet. Det ser ud til at være en sten, der ligger ned i råjorden, og som derfor formodentlig har ligget på stedet siden istiden. Den må som mange andre større sten have været synlig på overfladen, da man lavede højen. Her har man så placeret højen på en sådan måde, at den blev skjult lige inden for randstenskæden, da man rejste den første høj.
Overblik over udgravningen - set fra øst.
18. oktober dagsrapport.
Et af de vigtige mål med udgravningen var at finde ud af, om der ved foden af gravhøjen skulle være spor efter rituelle anlæg med tilknytning til især urnebegravelserne i højen. Resultaterne af udgravningen så umiddelbart ud til at blive lidt skuffende når det gjaldt sådanne rituelle anlæg. Men måske skal vi til at ændre syn på dette. Vi har nemlig efterhånden fundet en hel del stolpehuller, der formodentlig alle skal tolkes som spor efter små rituelle anlæg. Nogle steder ser de ud til at stå enkeltvis, men flere steder ser det ud til, at de står i sæt med to stolpehuller. På nedenstående foto ses to stolpehuller med en indbyrdes afstand på ca. 1,2m og bag dem anes lige under randstenene en flad sten hvorpå der stod en urne, som vi tidligere har optaget. Her ser det altså ud til, at stolperne har været sat lige foran en af de urnegrave vi har fundet. Stolpehullerne er næsten alle sammen fundet lige ved foden af den yngre gravhøj, men i hvert fald enkelte ser ud til at have været nedgravet i den yderste del af gravhøjen. I nogle tilfælde ser det ud til, at stolpehullerne er blevt opfyldt med sten efter at stolperne er trukket. I andre tilfælde ser det ud til, at der udgår en grøft fra stolpehullerne og ind mod højens centrum (nederste foto). Flere af stolpehullerne er fundet steder, hvor vi ikke har fundet urner inde i højen. Men med det antal urner, der tidligere er optaget, så er det ikke mærkeligt.
Foto af urnen ses i dagsrapporten fra den 21. september.
To større formodede stolpehuller og fra det ene en 'grøft' ind mod højens centrum.
Lige bag randstenen i midten fandtes få dage senere en stor urne (se foto under 20. oktober).
14. oktober dagsrapport.
Så fik vi endelig det første glimt af centralgraven. I den SV-lige del af højens indre, har vi gravet til undergrund og her ses gravens SV-lige ende. Den ser velbevaret ud og indtil videre uden sten. Men vi må udvise tålmodighed (en vigtig dyd for arkæologer), for den ligger meget uhensigtsmæssig i forhold til de balke vi har udsat (se øverste billede under 12. okt.). Vi skal lige have fotograferet og tegnet profilerne i balkene, før de kan fjernes og vi kan foretage udgravningen af graven. Det bliver formodentlig først efter efterårsferien.
Dagen bragte dog også en ny ide: Måske er nogle af gravene placeret parvist! Vi har tidligere omtalt de fem urnegrave, der er fundet tæt op af ydersiden af den indre randstenskæde og som synes at have været systematisk anbragt med en indbyrdes afstand på ca. 2m. Nu kan det næsten se ud til, at der i direkte linie ind mod centrum har været placeret en grav ca. 1m inde i højen bag i hvert fald 4 af de 5 urnegrave. Tre steder er der således fundet rester af helt eller delvist ødelagte urner og brændte ben og det sidste sted fandt vi den fine bronzenål blandt brændte ben. Så nu er vi nødt til at finde ud af om der også skjuler spor efter en hidtil overset grav samme sted bag den sidste urne. Hvis der er sammenhæng, skal vi måske til at operere med langt hyppigere 'dobbeltbegravelser' end vi hidtil har troet. I vores vildeste tanker spørger vi os selv om det muligt, at der er tale om en udbredt skik, der evt. kan indebærer 'menneskeofringer' i forbindelse med sådanne dobbelte begravelser.
Foreløbig oversigtsplan (ophavsret: Viborg Stiftsmuseum).
Grøn: Placering af brandgrave.
Gul: Fund af rester af brandgrave
13. oktober dagsrapport.
Selv om vi (formodentlig) kun har en enkelt urne stående tilbage, er vi ikke helt færdige med brandgravene. I den sydligste del af den indre høj har vi i dag optaget mange brændte ben og betydelige dele af to ødelagte urner. Der er givetvis tale om urner, der blev ødelagt, da højen blev jævnet i 1920-30erne(?). Vi hjemtager også her al materialet til soldning, idet vi håber, at vi i det mindste kan får oplysninger om de begravedes alder.
Ellers er det afgravning af de øvre lag i den indre del af højen, der står på programmet. Lige nu ser vi opgravet undergrundsmateriale på begge langsider af en SV-NØ orienteret nedgravning, der vel er ca. 1,8m bred og måske ca. 3m lang. Det er her vi håber, at primærgraven ligger.
I den nordøstlige del fremkom der næsten ingen ardspor, måske har det gamle muldlag her været så tykt, at arden ikke er nået ned i undergrunden. Vi kan i hvert fald nu se, at det gamle muldlag inde i den indre del af højen er ca. 12-13cm tykt og ret mørkt humøst. Derfor tror vi stadig mest på en datering af højen til ældre bronzealder.
12. oktober dagsrapport:
I dag var vi kun to, så det er gået lidt langsomt. Der kommer ardspor i et ca. 1,5m bredt bælte hele vejen rundt om højen (foto for neden). De er placeret i det område hvor stentæppet og den ydre stenkrands har været. Vi tror derfor, at man her har pløjet umiddelbart inden man både satte den ydre stenkreds og lavede stentæppet lige inden for denne.
11. oktober dagsrapport:
I dag brugte vi maskine til at få afgravet restenrende fyld og sten uden om den indre randstenskæde. Der fremkom ingen nye brandgrave. Derfor tror vi nu, at vi har et samlet overblik over placeringen af alle bevarede brandgrave og det viser faktisk en ret så spændende fordeling. For det første har der givetvis været mange nedsatte urner i den indre, tidligere bortgravede del af højen. De fleste af de ca. 20 urner, der blev fundet ved udjævningen af højen er formodentlig fra den indre del af højen. Tilbage i den indre del har vi lige inden for randstenskæden fundet rester af yderligere to urner. Langs ydersiden af den indre randstenskæde har vi fundet 7 urner, hvoraf 1 mod vestnordvest, 5 med en indbyrdes afstand på ca. 2m fra syd til østsydøst og den sidste ca. 4m derfra mod østnordøst. De står alle klods op af ydersiden af randstenskæden og deres placering ser ikke tilfældig ud. Yderligere to urner er fundet tæt ved ved hinanden ca. 1m udenfor den indre randstenskæde mod syd og to brandgrave i samme afstand fra randstenene mod nordøst. Derefter har vi et fundtomt 'bælte' på ca. 3m hele vejen rundt om højen. Vi er således nu sikre på, at der ikke er blevet sat urner eller andre former for brandgrave ned i/ved det ydre stentæppe og den omgivende ydre stenkreds/stencirkel, som vi nu er begyndt at kalde den ydre række sten, fordi vi ikke længere tror, den har været placeret ved selve foden af højen. Først godt 1m uden for eller længere væk fra denne stenkreds har vi fundet yderligere tre brandgrave mod østsydøst og to mod nordøst. Ud af de fem brandgrave uden for 'højen' er de tre urnegrave.
Alt i alt har vi altså fundet 18 'nye' brandgrave og desuden rester efter flere af de brandgrave, der tidligere er ødelagt. Vi gætter nu på, at der i alt har været mindst 40 brandgrave i ved højen, og at tallet faktisk kan have været højere. Det gør det rimeligt at kalde det en højgravplads.
8. oktober dagsrapport:
Vi har nu gravet de øverste 5-7cm af hele højens indre del - det blev til mange trillebøre fulde af jord.
Det ser ikke længere helt så ukompliceret ud, som vi umiddelbart troede. Der kommer nu gult undergrundsmateriale frem og vi tror, at det kan stamme fra opkastet materiale fra dengang men anlagde den første grav. At dømme efter mængden og den formodede tykkelse af dette materiale, tror vi endvidere, at graven enten må være gravet noget ned i undergrunden eller må være rimelig stor. Men det kunne desværre også se ud til, at der er begrænsede forstyrrelser i den indre del af højen, vi håber ikke der har været gravrøvere på spil.
7. oktober dagsrapport:
Den næstsidste (tror vi) urnegrav blev frilagt. Den var placeret inde i den centrale del af den ældre højs SØ-del. Det ser ud til, at den tidligere er blevet mere eller mindre ødelagt, måske er der kun den ene side tilbage (foto nedenfor).
Derfor er det sjovere at beskæftige sig med den bronzenål, der kom frem med dens sidste skovlfuld jord i går. Den lå i en lille klump brændte ben, formodentlig resterne af en grav, der er blev hældt ud på jorden, da man jævnede højen. Nålen er en såkaldt svanehalsnål med lille skivehoved. Det er en ret sjælden type, vi har således ikke en sådan bronzenål på museet. Ved en opgørelse i 1960 kendtes kun 11 fund fra Danmark, heraf de 9 fra Jylland, 1 fra Fyn og 1 fra Sjælland. Nålen er fra bronzealderens sidste del og dermed fra tidsrummet 500-700 f. Kr.
Urnegrav A84. Toppen er bortpløjet og den ene side trykket ind.
6. oktober dagsrapport:
Så er vi for alvor gået i gang med udgravningen af den indre del (øvre foto). Vi har i dag afgravet 5-7cm af højfylden inden for den indre randstenskæde. Her var der adskillige steder lokaliseret brændte ben og i nogle tilfælde også lerkarskår. Vi havde på forhånd en mistanke om, at der kunne være tale om rester fra tidligere ødelagte brandgrave, og i nogle tilfælde måske indhold fra nogle af de ca. 20 urner, som skulle være fundet ved udjævningen af gravhøjen for næsten 100 år siden.
Det er muligt, at det var en af disse grave, vi fandt rester af nær højens centrum, hvor det er usandsynligt, at man ville have gravet ned gennem måske 2m høj for at anlægge en lille brandgrav. Her fandt vi lidt brændte ben og store dele af et lerlåg, der formodentlig har været placeret på en urne. Måske har man taget låget af en af de fundne urner og hældt indholdet ud, hvorefter urnen er endt hjemme på gårdens loft. Det kunne være sjovt, hvis det var en af de tre urner, museet har fået, men det finder vi ikke ud af, selv om lågets størrelse måske kan passe til urnen på foto over Fårdalkvinden.
En anden brandgrav er vi mere i tvivl om. I en fordybning i højens SV-del fandtes en massiv samling meget fragmenterede brændte ben. Da vi tog graven op spaltede den midt gennem de brændte ben (nedre foto). Den runde, mørke plet i midten er spor efter en dyregang - en mus eller andet har lige været en tur ned gennem graven.
Dagen bragte dog også den nederste del af en næsten helt bortpløjet urne og så en overraskelse til sidst: En meget fin og måske ret usædvanlig bronzenål - mere om den i morgen.
Arbejdsbillede. Gorm, Ida og Martin arbejder i den indre del af gravhøjen. Foto taget fra NØ af Sanne.
Bemærk i øvrigt det massive stentæppe indenfor den ydre stencirkel th. i billedet.
Brændte ben fra A78. Der kan meget vel være tale om de brændte ben fra en af de tidligere fundne urner, måske hældt ud fra en af de hele urner.
5. oktober dagsrapport:
Den formodet sidste grav uden for den indre randstenskæde skulle vise sig at blive den hidtil mest spændende (i hvert fald indtil vi finder ud af, hvad der er i de uåbnede urner). Allerede for to uger siden afdækkede vi store dele af et lerfad, der lå knust med bunden opad. Vores gæster fra åbent hus vil måske kunne huske, at vi gættede på, at der under det knuste lerkar ville være en urnegrav. Da vi i går begyndte udgravningen blev vi faktisk skuffede, fordi det først så ud til, at der under lerkarret kun var en smal nedgravning, der kunne ligne et stolpehul. Da vi gravede lidt dybere fandt vi dog et lag med brændte ben og aske, og derfor troede vi, at der var tale om en ret simpel brandgrav. Det var ikke som håbet en urnegrav, men dog bedre end et stolpehul. I dag fortsatte vi så udgravningen og blev glædeligt overraskede. For under det massive lag med ligbålsrester fremkom endnu et knust lerkar, også her med bunden opad. Og under dette lerkar stod en lille fin, hel stenomsat urne (foto). Nedgravningen til gravanlægget er så smalt, at det er sikkert, at hele gravanlægget er anlagt på én gang. Vi tror, at der er tale om en dobbeltgrav med rester af et brændt individ i urnen og et andet i laget med brændte ben højere oppe i graven. Men det kan selvfølgelig endnu ikke udelukkes, at man har placeret brændte ben fra det samme individ/ligbål både i urnen og i laget ovenover.
Dobbeltgrave er ikke almindelige, men dog kendte i yngre bronzealder. Det er derfor yderst spændende, at der både ca. 500m øst for og godt 1km syd for vores høj er fundet dobbeltgrave i gravhøje, i begge tilfælde dog med to urner. Den ene af dobbeltgravene rummede i øvrigt en ansigtsurne og også i den anden høj er fundet en ansigtsurne, dog ikke i en dobbeltgrav. Disse fund befinder sig på Nationalmuseet og i begge dobbeltgrave fandtes bronzegenstande. Så nu håber vi, at vores lille urne også indeholder bronzegenstande eller andre spændende gravgaver.
4. oktober dagsrapport:
De fleste brandgrave vi hidtil har undersøgt har været urnegrave. Men i dag var det to brandgrave uden urner, der blev undersøgt.
Den første var usædvanlig for Viborgegnen, idet den både var stenpakket og rummede var to lag med brændte ben/knogler. Den mest massive samling brændte ben (bl.a. nogle ikke særligt store ribben) lå i et lag på sten i bunden af graven, og dette lag var forseglet af overlejrende sten. Øverst i graven var endnu et lag med brændte ben/knogler og også over dette lag var der sten.
Den anden brandgrav var hører til den mest almindelige type, hvor der bare er placeret et lag brændte ben i bunden af et mindre hul.
To brandgrave. Til venstre en brandgrav med brændte ben nedlagt i et hul. Til højre en brandgrav, hvor de brændte ben er forseglet med en stenpakning.
30. september dagsrapport (lidt forsinket!):
Først troede vi der var tale om en urnegrav, så troede vi det ikke, og nu ved vi, at der faktisk var tale om en urnegrav, dog med den dårligst bevarede urne vi længe har set. Lerkarret, der er brugt som urne, er næsten helt opløst, kun bunden kan ses at hænge nogenlunde sammen, mens overdelen nærmest er helt opløst. Men det lykkedes at få resterne op i nogenlunde sammenhængende tilstand, så vi bør også i dette tilfæde kunne få indholdet scannet.
Nu har vi en enkelt eller to dages arbejde tilbage i de ydre dele af højen. Derfor begynder vi nu at tænke på, hvordan vi skal gribe udgravningen af højens kærne an. Det bliver spændende at finde ud af om der en større grav i centrum.
29. september dagsrapport:
I dag har vi arbejdet med afdækning af stenlægningen lige bag den ydre randstenskæde mod nord. Mod syd virker det som om stenlægningen udgør et næsten plant 'tæppe', og vi har derfor overvejet, om der var en godt 1,5m bred 'fodgængersti' hele vejen rundt om højen. Mod nord er bevaringsforholdene bedre, og stenlægningen består her af både større og mindre sten, og stenlægningen har her slet ikke karakter af et plant stentæppe (fotos). Det ser nærmest ud til, at man først har sat den ydre randstensrække og derefter smidt en masse sten ind bag randstenskæden, inden man dækkede dem med højfyld. Mærkeligt!
28. september dagsrapport:
I dag optog vi den urne som blev delvist afdækket, da vi havde mange gæster søndag. Selv om den på fotos nedenfor ser hel ud, så var den revnet i underdelen, og derfor gik optagelsen ikke helt godt. Den stod så tæt på randstenene, at vi ikke helt kunne få bagsiden fri, så da den blev 'rykket' fri gik en del af bunden af, og nogle af de brændte ben faldt ud. Der så ud til at være bådeet stykke af kraniet, et ribben og et endestykke til en mulig lårbensknogle. Men den faldt da ikke helt sammen.
Ved besøget gav vi også udtryk for, at der garanteret stod endnu en urne kun ca. 2m længere mod syd. Den garanti var ikke meget værd. Godt nok fandt vi endnu en brandgrav, men her ligger de brændte ben sammen med dele af et lerkar inde midt i den lille stensamling (se fotos nedenfor).
Bemærk afstanden på ca. 2m mellem de to grave, der begge er placeret ved ydersiden af den indre randstenskæde. Nu har vi faktisk 5 brandgrave, der alle er placeret på samme måde, og som næsten helt systematisk står med en afstand på ca. 2m ved den indre højs øst- til sydside. Yderligere to steder er der urnegrave klods op af randstenene, så nu skal vi på jagt efter flere for at se om der er endnu mere systematik i placeringerne.
27. september dagsrapport:
Urnen på billedet nedenfor blev fremgravet, mens gæsterne var til stede på rundvisningen i går. Den blev lokaliseret allerede under prøvegravningen i 2009, og ved at banke på den flade sten lød det ret hult nedenunder. Nu kan vi se, at stenen er det egentlige låg til urnen, som godt nok er revnet i underdelen, men ellers hel og uskadt.
Efter at vi tidligere har fundet to ansigtsurner på udgravningen, har vi kigget lidt mere på museets samling af ansigtsurner. Indtil nu ser det ud til, at vi har ca. 40 af disse ansigtsurner, og derfor må vi desværre tilstå, at der er et godt stykke op til de knap 100 ansigtsurner, som er på Nationalmuseet. Selv om vi formodentlig vil finde yderligere nogle stykker, når vi systematisk har gennemgået alle vores urner fra y. bronzealder, så er der lang vej til at slå Nationalmuseet, om end det ville hjælpe, hvis vi fik de 7 ansigtsurner de har fra vores arkæologiske ansvarsområde (Viborg kommune), og selv om vi fik de 6 andre urner fra området, som er på andre museer. Men så vidt vi kan se, er der altså over 50 ansigtsurner, der er fundet i den nuværende Viborg Kommune. Det er godt 20% af de knap 250 ansigtsurner, der er opregnet af Jutta Kneisel i den seneste opgørelse over danske fund af ansigtsurner. I og med Viborg kommune kun udgør ca. 3% af Danmark er det klart, at der er fundet langt flere ansigtsurner i vort ansvarsområde, end det kunne forventes, hvis fundene var jævnt fordelt ud over hele landet. På baggrund af vores nye fund vil vi derfor forsøge systematisk at se på fundmaterialet i disse urner, både hvad angår bestemmelsen af de døde, gravgaverne og deres orientering i forhold til gravhøjen, de er placeret i eller ved. Vi må dog efter en hastig gennemgang erkende, at det kun er i ret få tilfælde, at de brændte ben er bevaret, at vi kender til indhold af gravgaver, og at ansigtsurnernes orientering i forhold til højen er sikker.
Rundvisning søndag d. 26. september:
På trods af blæst og kulde havde vi besøg af 70 gæster til vores rundvisning - helt overvældende med så mange.
23. september dagsrapport:
En dag hvor de fleste af os måtte tage sig af andre opgaver. Den halve (eller hele?) urne fra i går blev taget op og vi er begyndt at undersøge et område mod nord, hvor der ligger flere usædvanligt store sten lige inden for den ydre randstenskæde.
På museet har vi afsluttet udgravningen af den første halve urne vi fandt og optog NØ for højen. Der blev (som forventet) kun fundet brændte ben i urnen, har der været bevarede gravgaver i den er de blevet pløjet bort. Vi vil i morgen, hvor de som sædvanligt varsler en regnvejrsfredag, se om der er nogle af knoglerne, der kan alders- og i heldig fald kønsbestemmes. Derfor ingen rapport før på mandag.
Men husk rundvisning på udgravningen på søndag kl. 14.00.
22. september dagsrapport:
Tiden løb fra os i felten, så derfor nåede vi ikke at få lagt et billede eller to ind. Havde vi nået det kunne vi vise endnu en urnegrav. Den var dog lidt anderledes end de andre, idet den ikke var stenomsat, og der var et askeholdigt lag med lidt brændte knogler/ben uden om urnen. Måske er det rester af ligbålet der er fyldt ned i graven. I øvrigt er det den eneste brandgrav vi indtil nu har fundet ved vestsiden af højen.
Vi afdækkede også store dele af et stort knust lerfad, der fandtes lige uden for den indre randstenskæde ved østsiden. Vi gætter på, at fadet er placeret som låg oven på endnu en urne, men det må vise sig. Fadet har i øvrigt ikke været helt, da det blev nedlagt, der mangler ca. 1/3 og det er måske derfor det er blevet genanvendt. Det ser endvidere ud til, at endnu en urnegrav kan være gravet ned i kanten af lerfadet og det i så fald det første sted, hvor vi kan se en yngre urnegrav skære en ældre.
For de friske er der rundvisning på udgravningen på søndag kl. 14.00.
21. september dagsrapport:
I dag så endnu en urne dagens lys efter mere end 2500 år i jorden. Denne gang en af de relativt sjældne, ornamenterede urner. Den havde lodrette streger/furer helt fra randen og næsten ned til bunden (se nederste foto). Den var dog noget medtaget i den ene side, hvor en sten var trykket godt og grundigt ned i toppen. Så det var kun med lidt held, at vi fik den op i så hel tilstand, som det nu var muligt.
Et af målene med udgravningen var om muligt at lokalisere rituelle anlæg i tilknytning til urnegravene i højen. Det var derfor lidt en skuffelse, at vi næsten ikke fandt spor efter sådanne anlæg udenfor den ydre randstenskæde. Men måske vi har ledt efter anlæggene det forkerte sted. I dag fandt vi i hvert fald 3 små stensamlinger, der er placeret mellem den ydre og den indre randstenskæde og bag hver af stensamlingerne kan ses en urnegrav placeret i direkte linie ind mod centrum. En af disse stensamlinger fandtes ca. 1,5m foran den urne vi tog op i dag (se øvre foto). I dag fandt vi også mulige spor efter 2-3 'tostolpeanlæg'. De parvist placerede stolpehuller kan vise placeringer af små 'altre', og de er placeret foran urnegrave på samme måde som de små stensamlinger.
20. september.
Vi krøb i ly for regnen, så ingen nyheder i dag.
16. september dagsrapport:
Den flotte urne fra i går viste sig at være endnu en ansigtsurne! Denne urnes 'ansigt' ligner dog lidt mere et rigtigt ansigt, idet den har en lille lodret 'næse' med et 'øje' på begge sider (foto). Men denne gang vendte ansigtet direkte ind mod centrum af højen og ikke direkte væk fra højen, som det var tilfældet med den første. Et forhold har de to urnegrave dog til fælles. Begge urner var omsat med sten undtagen til den side, hvor ansigtet var vendt. Tilfældigt?
Det er dog ikke tilfældigt, at vi her finder ansigtsurner. Viborg Stiftsmuseum har den næststørste samling af ansigtsurner, kun Nationalmuseet har flere (men det overhaler vi snart!). I øvrigt er mange af Nationalmuseets ansigtsurner også fra 'Viborgegnen'. Ansigtsurner er især fundet i området fra Randers-Løgstør-Salling-Viborg, ligesom det især er tilfældet med en række bengenstande som benhængesmykker, korsformede benknapper og nåle med midtøje, som den vi fandt i toppen af en urne en af de første dage.
I øvrigt har vi i dag lokaliseret yderligere tre mulige urnegrave, men det bliver først mandag vi finder ud af det., da vi i morgen skal vi arbejde på museet. Så næste dagsrapport er på mandag.
Ansigtsurnen fra urnegrav A47. Fra N.
15. september dagsrapport:
På trods af nedpløjningen af overpløjede gravhøje finder vi heldigvis stadig intakte urnegrave. Men det er sjældet, at vi finder to hele gravurner stående så tæt ved hinanden, at de kan ses på samme tid. Det held havde vi i dag. Vi havde på forhånd udpeget en lille samling knytnævestore sten til at være paksten i toppen af en urnegrav og det viste sig at holde stik. Under stenene fandtes en urørt, spandformet urne, der dog er i meget dårlig bevaringstilstand. Lerkarret må være dårligt brændt eller så groft magret, at det efterhånden er blevet opløst, i hvert fald er karret helt blødt og kan knapt holde sammen. Lige ved siden af stensamlingen havde vi set et lille rundt fyldskifte, hvori der kunne ses lidt omgravet undergrundsmateriale. Det kunne være en nedgravning fra dengang man optog ca. 20 urner ved planeringen af højen, men vi kunne også håbe, at det var fyld i toppen af endnu en urnegrav. Heldigvis var der faktisk en urnegrav på stedet. En yderst velbaret slank, dobbeltkonisk urne fandtes i den noget dybere udgravning. Urnen har ikke så meget som en revne og forskellen i de to urners kvalitet er slående. Det betyder dog nok ikke, at vi på forhånd kan håbe på et rigere gravudstyr i den velbevarede urne end i den dårligt bevarede. Vi får se.
Tv. urnegrav A7 med en dårligt bevaret spandformet urne, th. urnegrav A47 med en yderst velbevaret urne. Fra S.
Urnegravene fandtes nær sydsiden af højen ca. 1m bag den ydre randstenskæde. Fra SSV
I dag har vi endvidere afdækket en ca. 1m bred stenlægning, der er placeret lige bag den ydre randstenskæde. 'Stentæpper' op af siderne kendes fra flere gravhøje fra æ. bronzealder, men en stenlagt, ret plan 'terrasse' lige bag randstenene kan vi ikke umiddelbart huske at have hørt om.
I dag fandt vi endvidere ud af, at der er ardspor i en ca. 1,5m bred 'bane' rundt om højen. Ardsporene starter lige uden for den ydre randstensrække og fortsætter ind under randstenene og under det bagved placerede 'stentæppe'. Ardsporene respekterer til gengæld den mørke højfyld, der findes lige inden for stentæppet. Pløjningen må altså være foregået (lige?) før den ydre randstenskæde og 'stentæppet' bag denne blev anlagt.
14. september dagsrapport:
I dag tog vi igen maskineriet til hjælp. Med rendegravemaskine fik vi afgravet resterne af muldlag uden om højen, så den nu fremstår i den størrelse (ca. 18m i diameter) den havde, da den var fuldt udbygget. Uden for højen fandt vi yderligere to brandgrave, så vi i alt har fundet 6 brandgrave uden for højens østside. Den ene var formodentlig de sidste rester af en urnegrav (foto). Kun 1-2cm var bevaret oven på en sten i bunden af graven. Et par pløjninger mere og den havde formodentlig været helt væk, og det viser også, at andre brandgrave kan være pløjet helt væk. Den anden brandgrav var en lille brandplet, hvis øvre del også var bortpløjet. De 6 grave vi har fundet uden for højen er alle placeret SØ -NØ for højen.
Vi fandt også flere ardspor, nu tæt ved højfoden og helt klart ardspor, der løber rundt om højen (foto). Men vi er usikre på, om ardsporene går ind under den yngre randstenskæde eller respekterer denne.
I morgen går vi for alvor i gang med udgravningen af den yngre højfase.
Fladen afgravet indtil den yngre højfod. Bemærk ardsporene tæt ved højfoden.
De sidster rester af en næsten helt bortpløjet brandgrav (urnegrav?). Der fandtes kun brændte ben og lerkarskår oven på stenen.
13. september dagsrapport:
I dag optog vi den første hele urne, jf. nedenstående foto.
Den fandtes lige øst for højen, og graven blev helt tilfældigt fundet i sidste uge, da der dukkede enkelte stykker brændte ben/knogler op ved snitning af en stensamling. Vi troede derfor først, at der var tale om en brandplet - en lille forsænkning med brændte ben. Men det viste sig hurtigt, at vi havde taget fejl, i stedet fandtes en stenpakning med vandretliggende, kløvede sten i toppen. Under dem fandtes urnen, der bortset fra en revne er hel, som da den blev sat ned for 2.500-3.000 år siden. På urnen ses en lille vandret knop 5cm under randen og det viste sig, at der kun er denne ene knop på urnen. Den kan symbolisere et meget primitivt ansigt i form af en næse/mund, sådan som det er kendt fra andre urner. Det er bemærkelsesværdigt, at urnen var placeret således, at knoppen vendte næsten stik øst og direkte væk fra centrum af højen. Det kan være tilfældigt, men kan også være helt bevidst, hvis urnen skal betragtes som en ansigtsurne, fordi man i så fald kan have valgt at vende 'hovedet' mod øst, hvor solen står op. Det vil vare noget tid inden vi finder ud af, hvad der er i urnen, da det er planen, at de hele urner fra udgravningen skal scannes før de tømmes for indhold.
Noget andet vi fandt i dag var ardspor - også uden for højens østside. Det ser ud som om man har pløjet uden om højen, og dermd er ardsporene formodentlig yngre end den yngste højfase. Bemærk i øvrigt stensamlingen, der givetvis er lagt på stedet efter pløjningen. Blandt stenene fandtes en knusesten, der meget vel kan stamme fra en boplads.
10. september dagsrapport:
På indedagen forsøgte vi ved hjælp af et specielt program at skabe et 'foto' som om vi havde taget det lodret over højen. Her ses resultatet. Øverst i billedet ses spor efter hulvejen, der passerer lige nord om højen.
9. september dagsrapport:
Så er vi gået i gang med selve udgravningen og startet med at fjerne de bevarede lag omkring højen.
Der dukkede to nye brandgrave op ved østsiden af højen. I den ene lå et knapt 10cm langt stykke af en formodet underarmsknogle (foto). Det er sjældent at fínde et så stort stykke knogle i en brandgrav. Måske har ligbålet været for lille til at gennemføre en vellykket ligbrænding. I graven var der i øvrigt kun stykker af et lerkar, måske en symbolsk erstatning for et helt lerkar. Den anden brandgrav udgraves først mandag.
I morgen fredag arbejder vi på museet, så derfor fortsætter udgravningen først på mandag.
8. september dagsrapport:
I dag var store oversigtsdag. Ved hjælp af en lejet lift kom vi 17m (foto 1) op og kunne overskue hele udgravningsfeltet. Fra 17meters højde kan man virkelig se strukturerne med en indre stenomkranset ældre høj og en ydre stenomkranset yngre høj, hvor mange af randstenene dog er pløjet væk (foto 2-3). Og imellem de to højfaser er der mange sten. Bemærk de hvide plastictallerkerner, der markerer de 13 brandgrave vi indtil nu har lokaliseret.
Og så kan vi hilse og sige, at hvis man synes det blæser ved jordoverfladen, ja så stormer det i 17 meters højde.
I morgen begynder bortgravningen af jordlagene uden om den yngre høj.
7. september dagsrapport:
Endnu en dag med afrensning af højen og denne blæsende dag med mange sten, som det tydeligt fremgår af dagens billede. Det ser næsten ud til, at man har lagt et tæppe af sten lige bag den ydre randstenskæde. Det er et fænomen, der er kendt fra flere gravhøje fra y. stenalder, men os bekendt ikke almindeligt i æ. bronzealder.
I morgen er det store fotodag, hvor vi har lejet en lift, så vi kan tage billeder fra en højde på 17m. Så har man lyst til en tur i højderne, så er chancen der i morgen.
6. september dagsrapport:
I dag har vi finafrenset den indre, ældste del af højene (foto). Vi kan inderst se højfyld lavet af græstørv med lidt undergrundsmateriale i fylden, hvorfor den er lysere end den omkringliggene sorte højfyld uden undergrundsmateriale. Der stikker enkelte større sten op et par steder, og det kan være toppen af uforstyrede grave. Mere end 10 steder i den indre del er fundet brændte ben, men om der alle steder er regulære brandgrave er usikkert. Ca. 80% af den indre randstenskæde er bevaret. I morgen afrenses den ydre del af højen, så vi på onsdag kan fotografere fra en 17m høj lift, der må give et flot overblik ud over hele højresten.
3. september dagsrapport:
I dag blev vi næsten færdige med afgravningen af resterne af det moderne pløjelag. Der fremkom mindst én ny brandgrav, der var beliggende 3-4m fra højfoden mod NØ. Mellem den indre og den ydre randstenskreds fremkom også en hel del sten , som vi ikke umiddelbart kan tolke. Nogle af dem ser ud til at kunne være til en-to større stensatte grave placeret lige inden for den ydre række randsten, hvor de er mest markante mod NNV. Andre - mod syd- ser ud til at være randsten, der dog er mindre og placeret noget usammenhængende. Faktisk kan det betyde, at højen har haft mindst tre byggefaser og at den dermed to gange er gjort større efter den først høj blev lavet. Det spændende i det er dels, at det øger chancen for at finde flere grave, der knytter sig til højfaserne, dels muligheden for at den allerede i ældre bronzealder blev anvendt gentagne gange, sådan som det jo helt sikkert var tilfældet i yngre bronzealder.
På det andet billedet fra i går kan man i øvrigt tydeligt se den indre randstenskæde samt de markante ydre randsten mod NNV.
God weekend.
2. september dagsrapport:
Billederne kom i dag før ordene. Som det kan ses gjorde vi i dag de første fund i en urne. Det var ikke med vores gode vilje, på den anden side viser det, hvor udsatte fortidsminderne er på stedet. Fundene fremkom, da vi afgravede de rester af pløjelaget, som vi ikke havde fået væk med maskinen. Efter 10 trillebører jord kan man godt bande over, at man ikke fik maskinen til at tage lidt mere af, men så sker det: Man tar lige 3 cm med skovlen, man får følelsen af, at jorden skiller fint mellem pløjelaget og højfylden, og så ser man bunker af brændte ben og kanten af en urne, hvis øvre del er bortpløjet. Der kom lidt brændte ben op med jorden, og da vi lige ville fylde dem i en pose opdager vi et stykke af en ubrændt bennål (se foto). Det er en genstandstype som af og til, men dog ikke tit, forekommer i gravurner fra yngre bronzealders tidlige del (ca. 1050-800 f. Kr.). Vi kan se, at det er et midtstykke, og kigger derfor ned mellem de brændte ben i toppen af urnen, og her ligger nakkedelen af bennålen stadig fast mellem de brændte ben! Havde ploven taget 1cm mere ville bennålen have været helt væk, nu var det kun spidsen, der var pløjet væk. Det var altså i sidste øjeblik, og havde vi ladet maskinen tage lidt mere, kunne den sagtens have taget nålen med. Men ikke nok med det - lige ved siden af bennålen kunne vi se en anelse grønt - bronze? Få cm fra bennålen stod en lille, velbevaret bronzering (se foto) på højkant. Der er tale om en lille fingerring lavet af tynd, bronzetråd. Den er kun ca. 1,1cm i diameter og kan antyde, at der er tale om en ring til et barn. Urnen ser da også ud til at være ganske lille, så det synes oplagt at tro, der er tale om en barnegrav. Det finder vi forhåbentlig ud af, når vi en dag får urnen taget op og får den udgravet inde på museet. I øvrigt bliver urnen, vi tog op i går, udgravet på tirsdag i museets åbningstid. Det kan man overvære, da den bliver udgravet i lokalet ved siden af museets særudstilling om arkæologiske fund, der er gjort de seneste år.
I øvrigt fik vi i dag afgravet resterne af pløjelaget over den centrale, ældste del af højen og over dele af den yngste højfase. Vi fandt yderligere mindst 3-4 brandgrave, og dertil en hel del sten og stensætninger i den yngste højfase, som vi endnu ikke kan tolke. Nogle af dem kan være til stenomsatte, uforstyrrede urnegrave, men der er også sten som må høre til andre anlæg, måske større stensatte grave. Nu ses den indre randstenskæde tydeligt, den er bevaret i størstedelen af højen, det er kun mod SV, at et større forløb mangler. Den ydre fremtræder også tydeligere, men her er stadig flere 'huller' i rækken.
1. sept. dagsrapport:
I dag fik vi resten af gravhøjen afrømmet. Det var den NØ-lige del, hvor den indre randstenskæde synes velbevaret, mens den ydre tilsyneladende er væk, bortset fra et enkelt sted, hvor der er placeret en usædvanlig stor sten.
Vi har optaget den første urnegrav (A30), som stod ca. 6m NØ for højen. Den ramte vi desværre med maskinen på et tidspunkt, hvor vi ikke opdagede det, Vi troede, vi var nået ud i et område, hvor der ikke var fare på færde, også fordi vi ikke har fundet spor efter andre brandgrave placeret uden for højen. Men i det sidste lille hjørne vi ville afrømme dukkede den op, toppen blev taget og endte i en eller anden jorddynge. Vi ved derfor ikke hvor meget maskinen tog, og hvor meget ploven i forvejen har taget. Da den stod så langt fra højen valgte vi at optage den med det samme og den er nu i hel tilstand hjembragt til museet , hvor den vil blive udgravet en af de nærmeste dage. Denne urnegrav var i øvrigt placeret delvist oven i et ældre, formodet stolpehul, og da der synes at være et lignende stolpehul ca. 2m syd derfra, tror vi nu, at der kan være spor efter et 3-skibet langhus, som i så fald formodentlig ligger ind under gravhøjen (det viste sig senere ikke at være tilfældet). Hvis det er rigtigt, er selve højen givetvis fra ældre bronzealder, da 3-skibede langhuse først dukker på denne tid.
Vi er begyndt at afgrave overfladen af højresten med skovl/gravgeske for at få de sidste rester af det moderne muldlag fjernet. Det viser sig at nogle steder når bunden af plovsporene 7-8cm, ned i højfylden, især ved randstenene, hvor ploven hopper over stenene og så går rigtigt dybt på den anden side.
Vi er ikke nået så langt, men der er allerede dukket en uforstyrret urnegrav og rester af en brandpletgrav op ved denne afrensning. Så måske når vi alligevel op på de mindst 20 brandgrave vi havde håbet på efter prøvegravningen sidste år.
En sidste lille detalje var fundet af en lille flintflækkekniv/flækkeskraber. Den fremkom i højfylden og viser sammen med enkelte spredte lerkarskår og det fladehuggede flintsegl vi fandt ved prøvegravningen, at græstørvene til højen må være taget et sted, hvor man tidligere har boet.
31. august dagsrapport:
Muldafrømning kan være en hård tjans og muldafrømning af en gravhøj med mange sten er en meget hård tjans. Vi har i dag afdækket 3/4 af højen og dens nærmeste omgivelser. Når det er så hård en tjans skyldes det, at selv om vi bruger maskine , så er der meget jord, der skal flyttes med skovl. Vi er nødt til at være forsigtige ved muldafrømningen på grund af de mange sten (randsten, sten i grave og sten, vi endnu ikke aner, hvad skal gøre godt for). De skal helst blive liggende. Vi er også nødt til at være forsigtige på grund af brandgravene, hvor vi helst skal have alt bevaret med, bl.a. eventuelle bronzegenstande og ravklumper eller -perler, som ret ofte findes i yngre bronzealders brandgrave. Så mange steder er vi nødt til at skovle op til 5cm jord væk efter maskinen, og på ca. 600m2 bliver det faktisk til nogle kubikmeter jord.
Hvad har vi så fundet i dag? Der dukkede i hvert fald yderligere 2-3 nye brandgrave op, så vi nu formodentlig har fundet rester efter mere end ti brandgrave. Sammen med de ca. 20, der tidligere skulle være fundet, har vi måske rundet over 30 brandgrave i højen, selv om vi ikke kan udelukke, at nogle af de samlinger af brændte ben, vi har fundet, stammer fra de urner, der blev optaget fra længe siden. Vi kan endvidere se omfattende rester af to randstenskæder. Den ydre randstensrække omslutter en høj med en diameter på ca. 18-19m og den består af ret store sten, i hvert fald mod nordvest, syd og øst. Der ser ud til at være huller i rækken, men om det skyldes at sten er pløjet eller gravet op, eller randstenskæden ikke har været komplet er usikkert. Den indre randstenskæde omkranser en betydeligt mindre høj og den står endnu uklart, men det kan skyldes, at den moderne pløjning ikke er nået ned til toppen af stenene.
Til det positive hører, at det stadig ikke ser ud til, at gravrøvere har gravet i de bevarede dele af højen. Så vi er overbeviste om, at der i hvert fald i midten ligger en uforstyrret grav. Til det lidt mere skuffende hører, at der tilsyneladende ikke er mange stensamlinger/stenlægninger ved foden af gravhøjen. Det kunne tyde på, at der på trods af de mange brandgrave ikke er spor efter omfattende rituelle aktiveter, hvilket var en af de problemstillinger, vi ville undersøge.
Endelig skal nævnes, at vi fandt spor efter en hulvej, der har passeret lige nord om højen og dermed lige imellem to gravhøje. Vi ved ikke, hvor gammel vejen er, men det ser ud til, at akselbredden mellem de to hjulspor i bunden er ca. 1,1m. Vejen har retning mod en boplads fra yngre jernalder lidt øst for højen, så måske skal den knyttes til denne boplads. Vejens datering er i øvrigt blevet mere væsentlig, da en studerende ved Aarhus Universitet i øjeblikket forsøger at belyse vejenes placering i oldtiden. En forhistorisk vej på dette sted tror vi vil passe godt ind i hendes teser
Til sidst en positiv historie. En af naboerne kom forbi og kunne fortælle om fund på markerne øst og nord for højen. Vi fik lov til at se og fotografere hans lille privatsamling af flintøkser, bjergartsøkser, bl.a. en meget flot stridsøkse fra den såkaldte tragtbægerkultur samt et par drejekværnsten fra bopladsen lige øst for udgravningen. Han havde fornylig fundet en gammel hjulaksel på denne boplads, og den har vi lånt for at forsøge at datere den. Vi håber, at flere lokale dukker op med oplysninger, dem kan vi ikke få nok af.
|
