Hvem er vi Arkivet er en offentlig samling, som må bruges af alle. Her kan du få noget at vide om kommunen i fortid og nutid. Om Viborg, landsbyer, kulturmiljøer, landskaber, bygninger, butikker, industrier, foreninger, begivenheder, personer og meget mere.
Borgernes arkiv Hvis du har papirer, fotos eller andet liggende, som kan fortælle noget om kommunens historie, vil vi meget gerne høre om det. Er du i tvivl om, hvad der har historisk interesse, så spørg os - inden du evt. smider det ud.
Ved aflevering til arkivet aftaler man, om der skal være nogen begrænsninger i brugen, f.eks. at det først må bruges af andre efter en årrække. Hvis man gerne selv vil beholde "klenodierne", kan arkivet være interesseret i at låne materialet for at få lavet en kopi.
Hvad har vi
- Arkivalier fra foreninger, institutioner, privatpersoner, virksomheder - f.eks. breve, dagbøger, dokumenter, mandtalslister, protokoller, regnskaber, scrapbøger.
- Kortsamlinger over Viborg Kommune eller dele af den. I kortsamlingen findes også bygningstegninger.
- Ca. 75.000 fotos fra Viborg Kommune gennem de sidste ca. 140 år.
- Aviser fra 1773 til i dag. Alle artikler er registreret.
- Lydbånd samt film- og videooptagelser. På arkivet kan du låne lokalhistoriske film på DVD.
- Vi har en hyggelig læsesal og et bredt udvalg af lokalhistoriske bøger.
- Bestil arkivalier.
|
|
 KONTAKT Viborg Lokalhistorisk Arkiv Hjultorvet 11 8800 Viborg Tlf: 87 87 38 12 E-mail: vibark@viborg.dk
ÅBNINGSTIDER Tir-fre: 13.00 -16.00 Ons: 10.00 -12.00 & 13.00 -16.00 Vi åbner gerne efter aftale.
|