Nyhedsbrev Presse Links Kalender

OLDTID I VIBORG

     


 

 

Ansigt til ansigt med oldtiden
Museet har en spændende samling af genstande, der hver for sig fortæller historier om vore forfædres liv og tro.
Se det lille lerhoved fra ældre jernalder – og du står ansigt til ansigt med en af vore forfædre.

For ca. 10.000 år siden mistede en jæger sin skæftede pil i en mose øst for Viborg. Det er det ældste vidnesbyrd vi har om mennesker her på egnen og det er Danmarks ældste pileskaft.

Store, fint slebne økser, dolke og pilespidser fra yngre stenalder viser en fantastisk formåen indenfor flint-teknologien. På samme tid var der rav - Nordens guld - i overflod.

Bronzealderens rige og varierede formverden kendes både fra grave og moseofringer. Især våben og smykker, men også en hårfletning blev lagt i mosen som offer til guderne.

Rigdomme af import fra yngre jernalder viser forbindelser til fjerne steder, såsom romerske glas, spillebrikker og perler i lange baner. Hjemme lavede man fantastiske smykker formet som fabeldyr.

Vi har også den eneste, næsten komplette skjorte fra Danmarks vikingetid.

 

 

Tilbage til udstillingsoversigten      

Viborg Museum
Hjultorvet 4
8800 Viborg
Tlf.: 8787 3838

mail: vibmus@viborg.dk

Åbningstider:
Åbningstider Sommer »
Åbningstider Vinter »
Åbningstider Ferie »



Entrépriser
Voksne: 40 kr
Børn under 18: Gratis
Grupper (mindst 10): 30 kr