Find de lækreste smykker & ure i Field’s

Jeg har for nylig besøgt storcenteret Field’s, som ligger på Amager, København S. Centeret havde sin begyndelse i 2004, og har siden da vokset sig et stort center med en masse lækre butikker. Mit formål med besøget var at se nærmere på deres udvalg af smykker og ure. Det var kommet mig for øre, at der ligger en forretning, som sælger meget eksklusive ure og smykker, udover smykker og ure i lidt billigere prisklasser. Og netop dette gjorde mig nysgerrig. Man oplever ofte, at butikker som tilbyder high-end smykker og ure, ikke tilbyder helt ned til de helt billige prisklasser, og ej heller at de findes i et center med en åben dør og ikke bag en sluse. 

Mit første indtryk af butikken var, at den også var større og mere indbydende end jeg havde forventet. Butikken har beliggenhed på et hjørne i centeret og er prydet af en stor glasfacade med vinduer fra gulv til loft, hvor du har mulighed for at få et indblik i deres store udvalg af både smykker og ure. Butikken har højt til loftet og er meget lys og indbydende. Der er god plads, og butikken er opbygget, så man som kunde kan komme rundt og se i alle montre. I selve butikslokalet er der ingen steder, man som kunde ikke må gå, og det i sig selv er super rart – at man ikke er nervøs for at gå bag en disk for at se nærmere på en vare. 

Kigger man nærmere på deres udvalg af brands, så spænder det meget bredt. Udover at tilbyde et kæmpe udvalg af egne guld og sølv smykker, så har de også mange kendte mærker. Af eksklusive mærker tilbyder de smykker fra Ole Lynggaard, Dulong Fine Jewelry, Georg Jensen ydermere forhandler de RO Copenhagen og Nuran smykker. Kigger vi på urene har de et kæmpe udvalg af TAG Heuer ure – og som en af de eneste tre forhandlere i Danmark har de Grand Seiko i butikken. Derudover har de mærker som U-BOAT, Montblanc og Perrelet. Du finder også de meget populære mærker Maanesten, Pernille Corydon, Stine A og meget, meget mere. Det skulle være muligt at finde noget for enhver smag. 

Hvis du er blevet nysgerrig på at se mere om Bonells Smykker & Ure, så kan du finde en del af deres store udvalg på Bonells.dk – derudover er butikken bestemt et besøg værd!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *