Der burde være et fag i skolen, der hed økonomi. Her kunne man lære om alt fra banklån til forsikringer, aktier og investeringer. Af en eller anden grund findes dette fag ikke i skolen, og man må ty til hjemmesider som http://hverdagensinteresser.dk/
for råd og økonomi tips. Det kan dermed være ekstra vigtigt og belejligt, at man får nogle gode tips til opretholdelse og vedligeholdelse af en sund økonomi, når det gælder alt fra madbudget til husleje. Økonomi fylder meget i ethvert menneskes liv, så hvem har ikke brug for ekstra rådgivning og nogle økonomi tips?
Tip nr. 1: Husleje og boligskift
Man siger ofte, at huslejen er den post i økonomien, der er den største. Derfor er der også al mulig grund til at kigge den efter i sømmene og se, om man kan lave noget om eller skabe små forbedringer. Har man for eksempel ændret livssituation, hvor man går fra at være gift til at blive skilt, har man ofte brug for noget mindre at bo i. Her kan det svare sig at gå på udkig efter en bolig, der ikke er så stor, men samtidig efterlever behovet for at have hjemmeboende børn.
Tip nr. 2: Gennemgå dit banklån
Ejer man en bolig, hvad end det er et rækkehus, en villa, en ejerlejlighed eller en andelsbolig, kan man også snakke med sin bankrådgiver om, om der findes et billigere lån. Det kan for eksempel være, at man indtil videre har afdraget på lånet, mens en periode med afdragsfrihed kan skabe noget mere luft i økonomien. Det kan også være, at der er mulighed for at få en ejendomsmægler til at vurdere boligen på ny og dermed finde ud af, om der eventuelt er noget friværdi i boligen, som man kan optage lån i. Har man ikke et lån i boligen eller mulighed for at flytte i noget mindre, kan man også leje et værelse ud i en periode. Det kan være til en udenlandsk studerende, der har brug for en tidsbegrænset leje, hvor et møbleret værelse vil være helt ideelt til formålet.
Tip nr. 3: Spar på madbudgettet
Hvis man kan se, når man gennemgår månedens udgifter til mad, at man har et højt forbrug, kan man gøre flere ting ved dette. Der findes forskellige mad-apps, man kan downloade til sin mobiltelefon, som bekæmper madspild. De giver mulighed for at reservere og købe et billigt måltid eller nogle madvarer, som ellers ville være blevet smidt ud af cafeen, restauranten, bageren eller supermarkedet. Det er en super god løsning, både for forbrugeren og for dem, der sælger madvarerne. De undgår dermed at smide tons af mad ud, og det gør i stedet gavn for nogle, der sparer på madbudgettet.
Tip nr. 4: Spar på varmeregningen
Får man en høj varmeregning, er der her lejlighed til at gennemgå de vaner, man har med at bruge varme. Man kan skrue ned for radiatorerne, når man forlader hjemmet, og skrue så langt ned, som man kan, når man er i boligen.
Så mon ikke nogle af disse økonomi tips er brugbare for dig, som ikke har så godt styr på det.