Gravid med en promille.
Der er ingen der er i tvivl om at det er en rigtig skidt ide at drikke samtidig med at du er gravid! Det er almindelig kendt at graviditet og alkohol er en rigtig skidt cocktail.
Forestil dig at du lever et helt almindeligt liv, med en normal hverdag, du står op, går på arbejde, du kommer hjem fra job, laver mad, træner måske lidt i et fitnesscenter, et helt almindeligt hverdagsliv. Så bliver det weekend og du skal bare koble af, så den får hele armen, gaspedalen flytter sig ikke fra gulvet, der bliver festet og du har det virkelig sjovt både fredag og lørdag. Klog af skade ved du, at det ikke er en god ide at du fester søndag, du har jo dit job du skal passe, så du er fornuftig.
Hvad siger alkoholregnskabet for den weekend? 20 genstande? 25 måske eller endda mere, hvis du skal være helt ærlige, hvor meget alkohol, går der ind på en weekend?
Et stort alkoholindtag er i sig selv en udfordring og en trussel for dit helbred, men forestil dig så at du finder ud af at du er gravid! Måske endda ved et tilfælde… eller fordi du ikke helt vidste hvad du lavede pga. alkoholen. Hvad betyder det at du har drukket inden din graviditet og i de første måneder ind i din graviditet? Har det nogen konsekvens? Kan barnet tage skade?
Konsekvenserne er der altid
Men ikke alle planlægger en graviditet, indimellem kommer en graviditet lidt bag på mor og far, eller mor og en nat i byen, og hvad gør man så?
I følge sundhedsstyrelsen er det vigtigt at du ikke drikker, det endda i den periode hvor du planlægger en graviditet, og da slet ikke under en graviditet.
Hvis det alligevel er sket og du er blevet gravid og har indtaget alkohol, er det vigtigt at du kontakter din læge, og frem for alt stopper med at drikke alkohol med det samme. Læge og jordemor kan rådgive dig til hvad du skal gøre, hvis du er blevet gravid mens du har haft et indtag af alkohol. For nogen er det svært at stoppe med at drikke alkohol, og læge og jordemoder kan hjælpe dig til at søge alkoholbehandling, så du når dit mål om ikke at drikke under din graviditet.
En lille en.
Hvad så hvis du under din graviditet, deltager i en festlig mærkedag med familien, hvor der er en forventning om at du tager imod et lille glas, uanset om du er gravid eller ej?
Nogen i din familie vil måske sige at det ikke er en Big Deal, de vil måske sige at de også ind imellem tog et glas, bare for at være lidt selskabelig, og at det da ikke har skadet deres børn. Find dem i din familie der ikke presser dig til at drikke alkohol, og vær sammen med dem den aften, intet er vigtigere en at passe på dit ufødte barn. End at imødekomme et krav om fra familien.