PLA-filament til 3D-print: Alt, du skal vide om PLA-filament (2022)

PLA-filament er måske det mest populære valg, når det kommer til filamenter til 3D-printere. PLA er kendt for sin brugervenlighed, bæredygtighed og alsidighed, når det kommer til anvendelse i forskellige projekter. Læs med her, og find ud af alt, der er værd at vide om PLA-filament til 3D-printere.

Fordele ved PLA-filament: Billigt, stærkt og let at printe med

En af de største fordele ved PLA-filament er, at det er let at printe med. Smeltepunktet er lavt, og derfor kan de fleste 3D-printere nemt arbejde med det. Det er let at forme, og det warper ikke så let. Du behøver ikke en headbed for at printe med PLA-filament.

PLA-filament er også kendt for hvor billigt du kan skaffe det. Det koster kun en brøkdel af hvad du skal slippe af penge for mange andre filament-typer på markedet. Konkret skal du regne med at finde PLA-filament i prisklasser, der ligger i intervallet mellem 160 kr. og 180 kr. pr. kg. filament.

Sidst, men ikke mindst, så er PLA-filament også meget miljøvenligt. Det er udvundet af naturlige materialer som korn og sukkerrør, og det komposterer naturligt igen efter endt brug – ja, også selvom det er et plastik-materiale. PLA er ikke giftigt, og kan nemt bruges sammen med fødevarer.

Ulemper ved PLA-filament: Lav varme- og UV-resistens

Den primære ulempe ved PLA-filament er, at PLA kommer med en lav varmeresistens. Den maksimale brugstemperatur ligger omkring de 50 grader celsius. Kommer du over denne temperatur vil materialet begynde at deformere permanent, hvis du yder pres på det.

PLA holder heller ikke til UV-lys. Hvis du vil printe noget, som du skal bruge i direkte sollys, gør du altså klogt i at anvende et andet filament-materiale.

PLA-filament egenskaber

Det kan være godt at have helt styr på hvilket resultat, man kan forvente af at printe med PLA. Herunder får du en række egenskaber, der kan hjælpe dig med at få PLA-filament helt på plads.

    • Materiel styrke: 65 MPa
    • Stivhed: 7,5/10
  • Holdbarhed: 4/10
  • Max. brugstemperatur: 52°C
  • Termisk ekspansion: 68µm/m-°C
  • Tæthed: 1.24 g/cm3
  • Printbarhed: 9/10
  • Ekstruderings-temperatur: 190-220°C
  • Heatbed-temperatur: 45-60°C
  • Heatbed nødvendig? Nej

PLA-filament priser: Så billigt kan det være

Hvad koster PLA-filament?

PLA-filament ligger faktisk i den billige ende, når det kommer til filament-produkter til 3D-printeren. Du skal regne med at slippe mellem 160-180 kr. pr. kg. PLA-filament, når du handler på nettet.

Konklusion

PLA er et fantastisk filament at have liggende til mange forskellige hobby-projekter. Det er stærkt, let at printe med, og så koster det bare ikke særlig meget. Ulemperne er få, men bestandige: PLA kommer nemlig med en meget lav varme- og UV-resistens. Nok er anvendelsesmulighederne med PLA rigtig mange, men den lave varmeresistens giver alligevel en betydelig begrænsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *