Tag afsked i trygge og vante rammer

At miste nogen er noget af det hårdeste, man kan opleve. Det betyder, at man lever livet videre med et lille skår i hjertet. Man skal lære at leve uden et menneske, man har haft tæt på i store dele af sit liv, og det er derfor helt naturligt, at man aldrig bliver helt den samme. Man lever videre på en anden måde, og der skal være plads og rummelighed til at være et andet menneske.

Noget af det, mange oplever som hårdt, når de mister en kær, er den efterfølgende praktiske snak. Hvordan skal personen bisættes? Hvilken kiste skal der vælges? Hvem skal inviteres? Og mange andre spørgsmål, som er noget af det sidste, man har lyst til at tænke på, når man netop har mistet. Derfor betyder det også, at det er vigtigt, at du finder trygge rammer, der gør noget godt for dig under dette forløb.

At tage afsked skal ske på dine præmisser

En afsked skal ske helt på dine præmisser. Du skal have lov til at være ulykkelig, ked af det, forvirret, sur, frustreret og alle de andre følelser, du nu måtte føle. Ingen skal kræve af dig, at du skal opføre dig på en bestemt måde, for du er midt i sorg, og det er en proces for dig, som du også selv skal finde ud af.

Du får den bedste oplevelse hos den rette bedemand

Bedemand med lokalkendskab i Mariager er et eksempel på en lokal bedemand, der formår at sætte sig ind i dine behov. Og qua forrige afsnit, er det netop vigtigt at finde en bedemand, der forstår at snakke dit sprog midt i sorgen. Det værste, der kan ske er, at ende hos en bedemand, hvor du føler, at de snakker penge, økonomi og udelukkende er interesseret i at sælge. Det er trods alt en forretning, men den bedste oplevelse for dig i sorg er slet ikke at kunne fornemme dette. Og hvis du ikke kan det, er du hos den helt rette bedemand.

Hav altid dig selv med – støt hinanden samtidig med at du passer på dig selv

Husk altid at have dig selv med i sorgen, planlægningen og under mindehøjtidelighederne. Igen må du gerne tænke mest på dig selv. Hvis I er flere sammen om sorgen, kan I forsøge at bruge hinanden og støtte hinanden. Det er faktisk noget af det bedste, I kan gøre, for I er sammen om det, og I kan måske hinanden bedst, hvorfor I har helt styr på, hvornår I skal træde tilbage, og hvor meget I bør være der for hinanden.

Hvis du alligevel har brug for at være alene, er dette naturligvis også okay. For uanset hvor meget eller lidt, man er sammen om det, kan man hurtigt komme til at gå på kompromis med sin egen bearbejdelse af sorgen. Og det er vigtigt, at du derfor netop husker på dig selv undervejs, så du ikke ubevidst kommer til at skubbe dine egne behov til side for at være der for andre – for så kan alle følelserne komme pludseligt væltende senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.